KUNSTEN AT LYTTE – workshop om kommunikation


Kender du følelsen af at blive lyttet til – sådan for alvor!? Kender du samtidigt konsekvensen af ikke at blive lyttet til, ikke føle dig hørt? 

Savner du konkrete redskaber til at blive en bedre lytter? 

I musikkens verden kan man ikke få hverken sit eget spil til at fungere eller skabe et smukt samspil med andre, hvis ikke man lytter indgående. At lytte til sig selv og til sine kolleger er forudsætningen for at kunne skabe musik, som løfter sig og skaber store oplevelser for andre. Men denne evne skal trænes! 

På workshoppen ‘Kunsten at lytte’ træner vi den lyttende rolle og via musikken får du præcise og konkrete redskaber til forbedre din evne til at lytte. Til dig selv, dine medmennesker og den omgivende verden.

Vi taler ud fra musikkens sprog- det kan eksempelvis handle om vores egen klang, om at øve sig, om temposkift, om pauser, om fælles puls, om nuancer. Alt dette er direkte overførbart til vores eget liv. Dette nye sprog hjælper os med at opnå et nyt blik på både vores styrker, vores velkendte mønstre, vores faldgrupper – eller måske få øje på endnu skjulte evner eller perspektiver! Og får samtidigt øje for, hvad det gør ved os selv, og hvordan det påvirker andre. 

‘Kunsten at Lytte’ er spækket med eksempler fra den klassiske musiks rige univers. Både levende fremført af fløjtenist Helene Simonsen og med en masse video- og lydeksempler. Og kombineret med musikkens nye sprog at tale ud fra får du muligheden for at både at lytte og at tale uden brug af buzzwords og distancerede formuleringer. Men ud fra dig selv og hvem du er.

Aristoteles har sagt: ‘It is the metaphor that produces most knowledge’. Og netop med musikkens metaforiske sprog opstår muligheden for nytænkning, inspiration, forandring og udvikling for den enkelte og dermed for hele organisationen.

‘Kunsten at lytte’ udbydes til alle typer og størrelser af virksomheder og organisationer og kan afholdes enten på virksomheden, i konferencelokaler eller i smukke, kreative omgivelser på Refshaleøen.

Max 100 pers.
Lokalet skal være forsynet med AV-udstyr.
Forplejning kan arrangeres.

Skriv for yderligere oplysninger samt pris.