I en debat i DR2s program 2. sektion forleden aften, udtalte Asger Aamund, at han i tidens løb havde måttet fyre adskillige fagligt højt kompetente ledere. Ikke fordi de ikke udførte deres opgaver tilfredsstillende, men simpelthen fordi de ikke sansede deres omgivelser- deres medarbejdere. De registrerede ikke kropssprog, udtryk, stemninger, alt det, som ligger ud over ordets formåen. Deres antenner var ikke udviklede, deres finjustering ikke god nok til at opfatte, hvordan deres medmennesker havde det. De løste dermed ikke lederens fornemmeste opgave, nemlig at få sine medarbejdere med på sin idé, og dermed levere de bedst tænkelige resultater.
Ikke alene er det smerteligt, at skulle afskedige et menneske. Det er også omkostningsfuldt både økonomisk, tidsmæssigt og ikke mindst mentalt for alle omkring.
Så jo, det er vigtigt, at lederens sanseapperat er veludviklet,- eller i al fald bliver det. Musikken er bare én af de kunstarter vi kan bruge til at arbejde med dette. Den er til gengæld også effektiv. Med dens ordløse univers kan den udvikle vores øre- ikke bare vores musikalske øre, men vores øre for detaillen. Og det er den, der kan gøre hele forskellen.